Vi understøtter forskning

Indiesoft kom til verden i 2017. Vi er en dansk IT-virksomhed, som holder til ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i København.

Vi leverer IT-understøttelse til forskningsprojekter. I forlængelse af et forskningsprojekt har vi udviklet progressionsmålingsværktøjet FOKUS, som anvendes af jobcentre og andre aktører inden for beskæftigelsesområdet.

Indiesoft

Vores navn afspejler, at vi er uafhængige af de store spillere på markedet. Ikke at der er noget galt med dem. Men der er mange fordele ved at være lille og vågen.

  • Vi kan hurtigt skifte kurs, hvis du opdager, at du har brug for det. Det kan man ikke, hvis man har tunge lag af mellemledere og administrativt personale at manøvrere med.
  • Vi har ingen afstand mellem kunden og eksperterne. Du skal ikke tale med en supportmedarbejder, der skal tale med en projektleder, der skal tale med … Hos os taler du direkte med den ekspert, der løser din opgave.
  • Vi er fleksible og tilpasser os dine behov. Du er ikke nødt til at købe den kage, vi har på hylden. Vi bager gerne efter opskrift, så du få lige præcis det resultat, du ønsker.

Vi er kort sagt glade for at have den størrelse, vi har. Vi er store nok til at løse komplekse opgaver, men ikke så store, at vores kunder ender som endnu et nummer i rækken.

Erfaring fra Danmarks største virksomheder og organisationer

Indiesoft ledes af Erik Loklindt og René Karberg, der har mange års erfaring i udvikling, ledelse og drift af avancerede IT-løsninger for nogle af Danmarks største private virksomheder og offentlige organisationer, herunder PostNord og Danmarks Nationalbank.

Indiesoft samarbejder med en række forskningscentre samt jobcentre og andre aktører inden for beskæftigelsesområdet. Vores nuværende og tidligere samarbejdspartnere tæller blandt andre Aarhus Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter, Væksthusets Forskningscenter, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Hans Knudsen Instituttet (HKI), Lejre Kommune og Brøndby Kommune.