Hos os taler du direkte med eksperterne
De færreste IT-projekter gennemføres uden justeringer undervejs. Det kan skyldes uforudsete udfordringer, men ofte handler det helt udramatisk om, at noget har ændret sig, siden den oprindelige plan blev lagt.
Ny viden kan eksempelvis betyde, at noget skal tilføjes. Eller fjernes. Det stiller projektlederen i en situation, hvor han eller hun har brug for at informere sin IT-leverandør om de ændringer, der skal foretages.
Tal direkte med eksperterne
Behovet for at tale sammen undervejs betyder, at god kommunikation mellem projektlederen og IT-leverandøren kan være afgørende for et forskningsprojekts succes.
Det er vi klar over hos Indiesoft.
Derfor er du aldrig nummer 14 i køen, når du ringer til os. Og har du behov for hjælp eller ønske om ændringer, taler du altid direkte med den ekspert, der løser din opgave.
Det giver mening, synes vi.
Det er lettere at forklare, hvad man ønsker, når man taler med en, der kender projektet forfra og bagfra. Samtidig undgår man den risiko for misforståelser, som opstår, når et tredje eller fjerde led skal sættes ind i projektet og situationen.
Stor tilfredshed med den direkte kontakt
Vores kunder fortæller, at de sætter stor pris på at tale direkte med eksperterne. Det gælder ikke mindst i forhold til at få foretaget justeringer undervejs.
»Min dialog med Indiesoft har været meget positiv. Jeg har oplevet stor fleksibilitet og åbenhed i forhold til at få lavet små justeringer i systemet, som gør det til vores helt egen skræddersyede løsning«, siger Signe Kramer, projektleder og udviklingskonsulent, Lejre Kommune.
»Vi har haft en rigtig god dialog med Indiesoft om de ændringer, vi har ønsket, og de har været meget villige til at lytte til, hvad vi siger. Det har været en god oplevelse at samarbejde med dem«, siger Morten Østergaard Christensen, specialkonsulent, Jobcenter Brøndby.
»Jeg har et rigtig godt samarbejde med udviklingsfunktionen i Indiesoft. Hvis man har ønsker til noget, man skal bruge i systemet, er de gode til at sige: ’Det laver vi’. De er meget fleksible at arbejde sammen med«, siger Tea Dyekjær, analyseleder, Hans Knudsen Instituttet (HKI).
Det er vi glade for. Det bekræfter os i, at den direkte kontakt til eksperterne skaber værdi for vores kunder.